Facadearbejde

Facadearbejde og vandskuring i Thy, Mors, Thisted og omegn

Hos Murermestre Bislev & Scherff ApS har vi både den faglige viden, en god mængde erfaring og de rette redskaber til at klare alle former for facadearbejde på alle typer bygninger. Fra vores base i Snedsted kører vi hver eneste dag ud til kunder på Mors, Thy, Thisted og omegn, og vi lægger også gerne vejen forbi dig, hvis din facade trænger til en kærlig hånd. Vi klarer med stor grundighed facadearbejde for både private, erhverv, boligforeninger og det offentlige, og ingen opgave er hverken for stor eller for lille for os!

Giv huset en ansigtsløftning

Falder stenene ud fra facaden eller er fugemassen begyndt at smuldre? Facaden har stor æstetisk værdi, og en slidt og falmet facade sender et vist signal til naboer, kunder og konkurrenter. Med facadearbejde giver du dit hus en ansigtsløftning og forbedrer ikke blot udseendet, men også husets modstandsdygtighed og værdi. Udover at tiltrække blikke fra naboer og kunder, fungerer en solid og velholdt facade nemlig som beskyttelse for resten af huset. Er der huller, revner, sprækker eller lignende i facaden, trænger fugt nemmere igennem, hvilket i værste fald kan medføre fugtskader og svampeangreb.

Skal vi fikse facaden for dig?

Hos Murermestre Bislev & Scherff ApS klarer vi alle former for facadearbejde, lige fra vandskuring til omfugning, isolering og pudsning. Har du købt et ældre hus og ønsker at ændre udseendet til et mere moderne look, klarer vi også nemt dette. Bor du i eller omkring Thy, Mors eller Thisted, kommer vi med glæde ud og fikser facaden for dig, uanset om du er privat, erhverv eller boligforening. Vil du vide mere kan vi kontaktes på 20 71 89 39 eller jon@mmbs.dk.